Om klatring

Klatring er naturligt! – alle har klatreoplevelser fra barndommen som har gjort indtryk.
Vi er naturligt motiveret for at klatre så skynd dig at komme “tilbage” til klatring – Det er stærkt vanedannende!

Brug 4 minutter på at se videoen – så bliver du meget klogere på, hvad klatresporten tilbyder idag.

Fra bjergene til byen
Klatring som sport har udviklet sig fra at være en frilufts-baseret ekstremsport for nogle få entusiaster
til idag at være en inkluderende sport for alle – både indendørs og udendørs.

Klatring har bevæget sig fra bjergene og ind til byerne, og er i dag en urban sport, som foregår på spektakulære klatrevægge i idrætshaller, på skoler, i nedlagte industri bygninger og som stort anlagte klatrecentre. Klatresportens rejse fra bjerg til by har tilført mange millioner nye klatrere og sporten vokser fortsat. Der skønnes idag at være ca. 25 mio. klatrere.

Klatresporten er udsprunget af bjergbestigning og senere klippeklatring. Klatring i naturen er stadig er en meget vigtig del af klatremiljøet og mange Danskere som bliver grebet af klatresporten i klubberne finder også vej ud på klipperne.

Fleksibel sport
Klatresporten er fri og fleksibel – Man kan træne alene, sammen med vennerne eller på strukturerede træningshold. Børn, unge og voksne – drenge, piger, mænd og kvinder – begyndere, øvede og eliten – Alle træner samtidigt og Det er ret unikt! Og så kan man begynde at klatre uanset alder.

Klatresporten tilbyder således en lang række super spændende og spektakulære discipliner som du kan læse mere om på Dansk Klatreforbunds hjemmeside.
DKLAF-LOGO

Kilde: Dansk klatreforbund